Kirsten, havde en vigtig rolle i fødslen af mit andet barn. Efter en svær første fødsel, havde jeg brug for at få tilliden til min krop tilbage. Kropslig fødselsforberedelse hos RheaCare gav mig redskaber til at mestre veerne og føle mig hjemme i min egen krop undervejs, så jeg fik den fødsel uden indgreb og smertestillende som jeg drømte om!
Kirsten er nærværende, varm og fagligt dygtig. Hun har mine varmeste anbefalinger!
Lea.
(25. april 2022)
Jeg fik en fantastisk psykomotorisk terapi hos Rhea Care i onsdags, hvor jeg fik genskabt forbindelsen til min krop, som jeg ikke kunne mærke. (fra IG story).
Der er varme i mine hænder og fødder. Og jeg mærker ro og træthed i min krop. Tak....
"Jeg havde fornøjelsen af Kirsten til en snak om ammeforberedelse, i slutningen af min graviditet. Jeg var lidt nervøs for hvordan amningen med lillesøster ville komme til at gå, da jeg havde et kompliceret ammeforløb med mig fra storebror. Derfor talte vi først om mit tidligere ammeforløb. Herefter begyndte Kirsten at fortælle og dele af sin viden om amning, og hvordan vi kunne få amningen til at lykkes denne gang. Her talte vi bl.a. om sutteteknik, ammestillinger og de fem ammeråd. Efter hendes besøg følte jeg mig klædt godt på med fornyet viden ovenpå en meget behagelig vejledning og samtale! Og tilmed har Kirsten skræddersyet en ammeplan netop til mig.
Jeg kan kun give Kirsten mine varmeste anbefalinger.""I dag har jeg fået en rigtig god og grundig hjælp til at komme igang med at bruge fastvikle. Jeg havde egentlig givet op på vikle, men efter besøget fra Kirsten er jeg optimistisk."
Cindy.
(2. oktober 2020)
Kirsten er en fantastisk behandler. Hun er empatisk, rolig og nærværende. Min oplevelse hos hende var tryg og tillidsfuld.
Jeg har både modtaget 1-1 vejledning i vikle samt modtaget psykomotoriske behandlinger, og alle gange har jeg følt mig godt tilpas og mærket hendes høje faglighed. Hun har klædt mig godt på, til at komme videre.
Kirsten har min varmeste anbefaling.
Anonym.
(25. april 2022)
"At gå til fødselsforberedelse hos Kirsten har hjulpet mig som gravid, med en smule angst for at føde, til at føle mig klar og i stedet spændt på fødslen.
Jeg har fået øvelser med mig til brug under tredje trimester for at forbygge gener, brugbare redskaber til underfødslen samt informativ snak om amning. Kirsten har en tillidsvækkende personlighed og hun sørger fr, at få fortalt alting, så man har forstået det og ikke sidder tilbage med spørgsmål. Min kæreste var med til to ud af fire gange. Han følte sig inddraget og fik rigtig meget ud af, at være med. Vi ser frem til fødslen som et team, der har kufferten fuld af brugbar viden.
Vi vil til en hver tid anbefale at gå til fødselsforberedelse hos Rhea Care."